MitSpor Vejledning

Vejledning

Pulsbælte m.m.

Mobil og computer

Du træner til et halvmaraton og løber med pulsbælte. Du vil gerne se pulsen undervejs og bagefter se, hvordan den gik op og ned på turen.

Det skal du bruge

Første gang: forbind pulsbæltet

Tag bæltet på

Et pulsbælte tænder først, når det sidder på kroppen. Gør gerne de to felter på indersiden lidt fugtige, så måler det med det samme.

Vælg Pulsmåler i optagerens menu

Tryk på Optag tur, og tryk på menuen (☰) øverst til højre. Vælg Pulsmåler.

Første gang spørger telefonen, om MitSpor må bruge Bluetooth. På Android hedder det enheder i nærheden. Tryk på Tillad.

Optagerens menu med Pulsmåler fremhævet

Vælg dit bælte

Appen leder efter pulsmålere i nærheden. Når dit bælte dukker op, er det markeret. Tryk på OK.

Kommer det ikke frem, så tjek, at bæltet sidder rigtigt, og tryk på Søg igen.

Telefonen husker bæltet. Næste gang forbinder den selv, når du åbner optageren.

Dialogen Pulsmåler med Polar H10 fundet og markeret

På turen

Tjek pulsen, før du starter

I optageren står pulsen nu ved siden af afstanden. Så kan du se, at bæltet virker, før du løber.

Under Vis sensorer står der Gem puls fra … med flueben. Det betyder, at pulsen bliver gemt i turen. Fjerner du fluebenet, bliver pulsen hverken vist eller gemt.

Tryk på Start optagelse.

Optageren før start med puls 72 og Gem puls fra Polar H10 afkrydset

Se pulsen undervejs

Mens du løber, viser optageren din puls sammen med tid og afstand.

Optageren under turen med pulsen 152 fremhævet

Bagefter

Se pulskurven

Upload turen som altid, og åbn turens side. Under kortet er der en kurve. Tryk på fanen Puls. Så ser du, hvordan pulsen gik op og ned, og over kurven står laveste, gennemsnitlig og højeste puls.

Tryk på ▶ under kortet, så følger en streg i kurven med, mens turen afspilles.

Turens side med fanen Puls valgt og pulskurven

Vælg, hvad andre må se

Din puls er din egen. Vil du dele turen uden pulsen, så åbn kontrolpanelet, tryk på turen, og vælg Visning af datafelter.

Turens værktøjer i kontrolpanelet med Visning af datafelter fremhævet

Fjern fluebenet ved Puls

Listen viser alt, hvad turens side kan vise. Fjern fluebenet ved Puls (graf), og tryk på Gem. Du kan på samme måde skjule fx tid og hastighed.

Dialogen Visning af datafelter med listen over visninger

Har du spørgsmål, eller mangler der noget i vejledningen? Skriv til info@mitspor.dk.