Kom i gang på 5 minutter
MobilDu har hørt om MitSpor og vil gerne prøve det. Om fem minutter har du appen på telefonen og en konto, og så er du klar til din første tur.
Det skal du bruge
- Din mobiltelefon (iPhone eller Android).
- En e-mailadresse, du kan åbne på telefonen.
Hent appen
Læser du det her på telefonen, så tryk på knappen, der passer til din telefon, og installér appen. Den er gratis.
App Store (iPhone)Google Play (Android)
Du kan også åbne App Store på en iPhone eller Google Play på en Android-telefon og søge efter MitSpor.
Åbn appen
Første gang du åbner appen, fortæller den kort, hvad du kan bruge den til. Tryk på Kom i gang.

Tryk på Opret konto
Nu står du på appens startside. Øverst til højre står Opret konto og Log ind. Tryk på Opret konto.
Har du allerede en konto, så tryk på Log ind i stedet, og spring til trin 6.

Udfyld formularen
- E-mail: din e-mailadresse. Du bruger den, når du logger ind.
- Adgangskode: mindst 10 tegn. Vælg en, du ikke bruger andre steder.
- Vis-navn: dit navn, som andre ser det ved de ture, du vælger at vise for alle. Det kan være dit fornavn eller et kaldenavn.
Sæt flueben ved Jeg accepterer privatlivspolitikken, og tryk på Opret konto.

Bekræft din e-mail
Appen viser nu Tjek din indbakke. Lad den side være åben.
- Åbn din mail. Du har fået en mail fra MitSpor.
- Tryk på linket i mailen.
- Gå tilbage til MitSpor-appen.
Appen opdager selv, at du har bekræftet, og logger dig ind. Du ser nu dit kontrolpanel, som er der, hvor dine ture samles. Det er tomt indtil videre.
Tryk på ← MitSpor øverst til venstre og derefter på ‹ Appen for at komme tilbage til appens startside.
Log ind, hvis appen beder om det
Som regel er du allerede logget ind. Ellers trykker du på Log ind på startsiden, skriver din e-mail og adgangskode og trykker på Log ind.
Du er nu logget ind både i appen og på mitspor.dk, og du bliver ved med at være det.

Et kig rundt på startsiden
Når du er logget ind, ser startsiden sådan ud. Den har to store knapper:
- Åbn mitspor.dk viser hjemmesiden inde i appen. Her ser du kortet med andres ture og dine egne ture, og her ændrer og deler du dem.
- Optag tur er dér, du optager en ny tur. Det fortæller næste kapitel om.
Knappen med de tre streger (☰) øverst til højre er menuen. Den har bl.a. Hjælp og Log ud.
Er du inde på mitspor.dk, kommer du tilbage hertil med ‹ Appen øverst til venstre på forsiden.

Du er klar. I næste kapitel tager vi på tur.
Har du spørgsmål, eller mangler der noget i vejledningen? Skriv til info@mitspor.dk.